Hvad er færdselsstrafferet?

Det er næppe nogen overraskelse, at færdselsloven indeholder en lang række bestemmelser om, hvordan man skal opføre sig i trafikken. Hvis reglerne overtrædes, kan der blive tale om en sigtelse. F.eks. for at køre hurtigere end det tilladte, for ikke at overholde sin vigepligt eller for at køre i spiritus- eller narkopåvirket tilstand.

I de mest alvorlige sager kan der også blive tale om en sigtelse for overtrædelse af straffeloven. Det kan f.eks. være i situationer, hvor et færdselsuheld har medført, at en impliceret er afgået ved døden. I så fald vil der i nogle tilfælde blive rejst sigtelse eller tiltale for overtrædelse af straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab. Det kan også være i situationer, hvor der køres meget hasarderet. Her vil der evt. blive rejst sigtelse eller tiltale for overtrædelse af straffelovens § 252 om såkaldt forsætlig fareforvoldelse.

Strategi?

Konsekvenserne af at blive dømt i en færdselsstraffesag kan være alvorlige. Det gælder f.eks., hvis den dømte får frakendt førerretten (kørekortet) i en periode. Samtidig er det sådan, at det eksempelvis i tilfælde af færdselsuheld kan være vanskeligt at afgøre, hvem der har skylden. Det er derfor vigtigt, at du som sigtet eller tiltalt i en færdselsstraffesag tidligt lægger en strategi for dit forsvar med inddragelse af de argumenter, som er relevante i netop din sag.

Nogle eksempler på typiske problemstillinger i færdselsstraffesager er:

• Hastighed: Hvem kørte bilen? Kan politiets måling lægges til grund?
• Vigepligt: Gør der sig særlige forhold gældende? F.eks. hvis en påkørt cyklist har kørt særlig hurtigt eller i øvrigt usædvanligt.
• Spiritus: Hvad var promillen, mens chaufføren kørte bilen?
• Hasarderet kørsel: Har der rent faktisk været tale om, at nogen har været i fare?

Hvad er straffen hvis man findes skyldig?

Langt de fleste færdselsstraffesager ender med en bøde. Mere alvorlige sager kan dog føre til fængselsstraf. Det gælder f.eks. spirituskørsel i gentagelsestilfælde eller hasarderet kørsel. I mange af disse tilfælde vil der være tale om betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Her skal den dømte altså udføre samfundstjeneste i stedet for at afsone fængselsstraffen.

Ud over bøden eller fængselsstraffen kan der blive tale om en frakendelse af kørekortet. Enten betinget, hvor den dømte stadig må køre videre, men hvor vedkommende bl.a. skal op til ny køreprøve. Eller ubetinget, hvor den dømte slet ikke må køre bil i en periode på mellem 6 måneder og 10 år. Det er ofte den alvorligste konsekvens for den dømte, og det er derfor væsentligt at være klar over, at der tit kan opnås noget ved at protestere imod en frakendelse, når sagen behandles i retten.

Som det fremgår, kan det være meget kompliceret at nå frem til det rigtige resultat i en færdselsstraffesag.